Statsministerens historiske frihedsforsøg åbner et fuglebur – men hvordan får vi de bedste resultater?
Udgivelsens forfattere:
- Ældre
- Ledelse og implementering Ældre, Ledelse og implementering
Efter ti år med afgrænsede frikommuneforsøg åbnede statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale op for, at alle kommuner kan blive frikommuner på centrale velfærdsområder. Det kan resultere i mere end tusinde lokale forsøg landet over.
Men hvordan samler vi op på de mange forsøg, så det kommunale Danmark kommer ud på den anden side med de bedst mulige resultater af forsøgene til gavn for borgerne?
Frigjort af statslige regler og styring. Tiltro til at man lokalt ved bedst, hvad der er god velfærd for borgerne. Det har været ideen bag de frikommuneforsøg, som en række kommuner har haft mulighed for at gennemføre igennem årene.
Men nu er det ikke længere begrænset til få kommuner og særlige aftaler. Med nytårstalen bliver kommunerne for alvor sat fri.
Nye måder at organisere velfærd
Tanken er, at kommunerne kan starte helt forfra – eller i hvert fald skal foretage et grundigt eftersyn. Eksisterende regler og praksis skal som udgangspunkt begrundes, hvis de skal vinde indpas i det nye regelsæt og den nye praksis på dagtilbudsområdet, folkeskoleområdet og ældreområdet.
Dette gælder også for helt basale regler – en slags hegnspæle – som kommunerne og staten aftaler at videreføre. Helsingør Kommune, som er en af de nuværende syv frikommuner, har for eksempel på dagtilbudsområdet fået fredet reglerne omkring minimumsnormeringerne, pladsanvisningen, lukkedage og åbningstider. Men derudover er der frit slag.
Det åbner for en helt ny måde at organisere velfærden på for alle landets kommuner. Centralt i de velfærdsaftaler, der hidtil er indgået med syv kommuner, er det at give plads til, at faglighed og lokal idéløsning kan udfolde sit potentiale i forhold til at skabe kvalitet i velfærden.
Nu fortsætter den tankegang i det landsdækkende initiativ, og dermed bliver det op til hver enkelt dagtilbud, hvert enkelt folkeskole og hver enkelt plejehjem eller hjemmeplejeenhed at gribe denne mulighed.
Dialog fremfor ressourcekrævende kontrol
Med andre ord er fugleburet dermed åbent. Vi ved endnu ikke, hvor mange kommuner, og hvor mange lokale institutioner i hver enkelt kommune der vil eller får mulighed for at benytte sig af den åbne låge og prøve "friheden af". Men baseret på erfaringerne hidtil vil der være stor interesse i at igangsætte lokale forsøg, og forsøgene vil være meget forskellige.
Der er i dag op til 200 lokale forsøg i de nuværende syv frikommuner. Hvis man med forsigtighed overfører dette til potentielt rigtig mange frikommuner fra 2022, bliver der hurtigt over tusinde lokale forsøg – fugle, der prøver vingerne af i alle mulige retninger.
Ud fra vores nuværende erfaringer ved vi også, at de enkelte kommuner og de enkelte dagtilbud, folkeskoler og ældreenheder ikke udnytter friheden fuldt ud fra første dag. Frisættelsen åbner op for en proces, hvor nye arbejdsgange, ledelsesroller og organisatoriske ansvarsområder udfordres. Det er typisk noget, som sker trinvist.
Innovative dialoger vil afløse ressourcekrævende kontrolfunktioner, børn og pårørende til ældre vil blive involveret i udformningen af fremtidens dagtilbud, folkeskole og ældrepleje, og barren vil blive sat højt – det kan vi se i de nuværende syv frikommuner. Samtidig kan vi se, at nogle kommuner og nogle lokale ledere vil udnytte disse muligheder i radikal grad.
Seks principper for evaluering
Skal vi lære af de mange erfaringer, der kommer i løbet af de næste år, så vi kan brede de bedste forsøg ud til alle, er det vigtigt, at der bliver fulgt op og evalueret. Vores forslag er, at en evaluering tager udgangspunkt i følgende seks principper:
- Evalueringen skal være praksisnær. Evalueringen skal understøtte udvikling af praksis og de fagprofessionelles faglige dømmekraft og dermed kvaliteten af dagtilbuddene, folkeskolerne og ældreplejen.
- Evalueringen skal være implementeringsunderstøttende. Dette indebærer, at viden fra evalueringen om de forskellige implementeringserfaringer løbende skal formidles og forankres i kommunerne.
- Evalueringen skal være praksisinvolverende. Interessenter på området skal involveres, så det sikres, at viden fra evalueringen er relevant og anvendelig i praksis.
- Der skal opnås den størst mulige sikkerhed for forsøgenes virkninger inden for disse rammer. Evalueringen skal følge gængse videnskabelige normer for vidensproduktion, så der sikres en høj kvalitet i og anvendelighed af evalueringen.
- Evalueringen skal opleves som ikke-bureaukratisk af kommunerne. Evalueringen skal så vidt muligt baseres på eksisterende data, og evalueringsaktiviteter skal opleves som meningsfulde af kommunerne.
- Evalueringen skal være samfundsengagerende og oplysende. Der er et stort behov for offentligheden for at få indsigt i forsøgene. Der skal tilrettelægges processer og formidlingsprodukter for dette - for eksempel tildeling af "velfærdsinnovationspriser" på de tre områder.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Publiceret i
Altinget