Seniorforsker: Dansk Erhvervs analyse om overuddannelse er politisk - problemet er kandidater fra business-studierne

Med regeringens beslutning om at skære op mod halvdelen af alle kandidatuddannelser ned til godt et år er rivegildet begyndt. For hvilke uddannelser skal skæres mest?

Regeringen lægger op til, at det primært er samfundsvidenskab og humaniora, der skal forkortes til 1,25 år. Det tilbagevendende argument er her, at vi uddanner for mange og for længe på de samfundsvidenskabelige og særligt humanistiske uddannelser.

En række politikere fra de regeringsbærende partier har i denne sammenhæng trukket på en analyse fra Dansk Erhverv med titlen »Akademikere i ikke-akademiske job«, der viser, at det særligt er humanistiske kandidater og kandidater fra RUC, der er overuddannede.

Analysen er blevet brugt som argument for, at det er fornuftigt at skære ned på humanistiske kandidatuddannelser, da en stor andel ikke bruger deres høje uddannelsesniveau i jobbet. Faktisk gælder det ifølge Dansk Erhvervs analyse 25 procent af humanisterne, mens for eksempel samfundsfaglige kandidater ligger langt pænere, her det kun ni procent, der ikke bruger deres kvalifikationer i jobbet.

Dette leder Dansk Erhverv til at foreslå mere dimensionering af uddannelser, og at flere uddannelser skal lukkes helt. CEPOS har i Berlingske 20. marts fulgt op med lignende pointer.

Bolden er hurtigt blevet taget op af politikere, heriblandt Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører, Rasmus Stoklund, der i »Debatten« på DR2 2. marts udtalte, at når man er studerende og går på humaniora, så er det hver fjerde, der kommer ud i »irrelevant beskæftigelse«.

»Så er der jo behov for at gøre et eller andet.«

Men er Dansk Erhvervs analyse nu også rigtig?

Dansk Erhverv bruger i deres notat løn som indikator på, om man er beskæftiget i et ikkeakademisk job eller ej. Løn er bare ikke en særlig god indikator, da lønnen blot viser os, at samfundsvidenskabelige kandidater tjener mere end humanistiske kandidater, men intet om, hvorvidt de er overkvalificerede til deres job.

I udgangspunktet kan vi diskutere, om vi overhovedet har et problem med overkvalificering i Danmark. OECDs tal peger på, at vi faktisk er det land med den mindste grad af overkvalificering.

Når det er sagt, så bør debatten i det mindste føres på baggrund af de mindst ringe indikatorer for overkvalificering. Hvis man er interesseret i at måle andelen af akademikere i ikkeakademiske job (som er titlen på Dansk Erhvervs notat), så ville en langt bedre indikator være den konkrete arbejdsfunktion, det vil sige, om man er beskæftiget i job, der kræver kvalifikationer på kandidatniveau.

En sådan indikator er heldigvis nemt tilgængelig i Danmarks Statistiks registre. Her kan vi se, om kandidaterne ender i job, der »forudsætter viden på højeste niveau«, det vil sige, om kandidaterne får job, der kræver kandidatkvalifikationer.

Hvis vi bruger denne indikator i stedet for løn, så ser billedet noget anderledes ud.

I figuren har jeg set på akademikere i ikkeakademiske job fordelt på hovedområder og for samfundsvidenskab og humaniora. Her har jeg yderligere fordelt på de institutioner, som kandidaterne kommer fra. Figuren tegner et noget andet billede end det, der gengives i Dansk Erhvervs notat.

Akademikere i ikkeakademiske jobs

For det første ligger humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidater på samme niveau i forhold til andelen, der er beskæftiget i ikkeakademiske job. I figuren kan vi se, at 22 procent af de humanistiske kandidater er i job, der ikke kræver kandidatkvalifikationer, og det er også 22 procent for de samfundsvidenskabelige kandidater.

For det andet kan vi se, at det er fra businessuddannelserne på de gamle handelshøjskoler (CBS og ABS), at kandidater oftest ender i ikkeakademiske job. Dette er ikke nødvendigvis så overraskende, da det særligt er på disse uddannelser, at antallet af studiepladser er steget markant de sidste mange år. Mere overraskende er det, at det altså er på handelshøjskolerne, at andelen af kandidater i ikkeakademiske job er højest.

Dansk Erhverv er en interesseorganisation, og man kan ikke fortænke dem i at varetage deres egne interesser, men deres analyse skal altså læses med et stort gran salt. Hvis vi er interesserede i at vide noget om, hvorvidt kandidater kommer i job, der kræver kandidatkvalifikationer, så er der bedre indikatorer end løn – nemlig den konkrete arbejdsfunktion. Her tyder det faktisk på, at det er fra Dansk Erhvervs »egne« kerneuddannelser, nemlig business-studierne på handelshøjskolerne, at andelen af kandidater i ikkeakademiske job er højest, og ikke blandt humanister og RUC-kandidater.