Normeringer. Hvad betyder antallet af voksne i en institution for børnene? En række undersøgelser giver et fingerpeg.

Debatten om kvaliteten af danske daginstitutioner er igen for alvor blusset op. Mange stiller spørgsmål til, hvad det kan betale sig at investere i, hvis man ønsker dagtilbud af høj kvalitet. Pædagoger, forældre, politikere og meningsdannere har forskellige bud på et svar, men hvad viser forskningen egentlig? Det korte svar er, at der findes en række undersøgelser af varierende kvalitet og relevans, men at der er behov for en systematisk kvalitetsvurdering og meta-analyse, hvis man ønsker et mere entydigt svar.

Altafgørende interaktion barn og voksen imellem

Der findes i forskningen en række studier, som giver nogle ganske gode ideer om, på hvilke områder det kan være centralt at koncentrere en indsats, hvis man ønsker at forbedre kvaliteten af dagpasningen. En systematisk forskningskortlægning fra det daværende SFI i 2014 baseret på både kvalitative og kvantitative studier tegner samlet set det billede, at kvaliteten af interaktionen mellem voksen og barn er den måske mest betydningsfulde enkeltfaktor for børns udvikling i dagtilbud. Opsummerende kan man sige, at barnets kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling bliver understøttet, hvis 1) de voksne reagerer prompte og anerkendende på børnenes signaler, 2) de voksne bidrager med udviklende alderstilpassede aktiviteter samt uddyber og udvikler barnets sprog og lege, og 3) de voksne er sensitive over for børnenes følelser. En nærmere granskning af både de kvalitative og kvantitative studier peger også på, at interaktioner mellem børn og voksne hænger sammen med de overordnede rammer eller strukturelle parametre, som fx normering, gruppestørrelse og personalets uddannelse.  

Hvilke spørgsmål skal vi stille?

Der findes på nuværende tidspunkt en række studier, som undersøger sammenhængen mellem normering og børns udvikling og kvaliteten i dagtilbud mere bredt. Imidlertid er det fortsat ikke muligt endeligt at fastslå, hvad den selvstændige effekt af ændringer i normeringer er. Dette skyldes dels, at de enkelte studier ofte undersøger mere end blot betydningen af normering, og dels, at der overordnet set er stor uenighed om, hvad forskningsspørgsmålet egentlig bør være. Dette betyder, at de enkelte forskere anvender meget forskellige udfaldsmål og undersøgelsesdesigns, hvilket gør det til en vanskelig sag at sammenligne undersøgelser med hinanden. Nogle undersøgelser stiller spørgsmålet: Er lavere normeringer forbundet med en negativ udvikling for børn? (såsom forsinket sproglig og motorisk udvikling eller egentlige psykiske vanskeligheder såsom større sandsynlighed for angst, stress, hyperaktivitet eller opmærksomhedsvanskeligheder). Andre stiller i stedet spørgsmålet: Er lavere normeringer forbundet med færre gode oplevelser og flere negative oplevelser for børnene? (såsom mindre skæld ud, irettesættelse, mere anerkendende dialog og færre konflikter i børnegruppen).

Normering og kvalitet i dagtilbud

Hvis man fokuserer på skandinaviske undersøgelser, som kan tænkes at have den største relevans for en dansk kontekst, så kan man fremhæve en svensk undersøgelse, som peger på, at antallet af børn per voksen har betydning for stress og trivsel hos børn. Eksperimentet forløb over 18 uger, og der blev indsamlet data fra i alt 100 2½-4½-årige børn fordelt på 10 børnehaveafdelinger. I de første ni uger fik halvdelen af børnehaverne et økonomisk tilskud til at øge normeringen fra 1 voksen per fem børn til 1 voksen per 3 børn. Det ekstra personale, som blev tilført, bestod af ufaglærte pædagogmedhjælpere. Da de første ni uger var gået, blev normeringerne ændret igen ved et såkaldt ”cross-over-design”, hvor man fjernede det ekstra personale, som var tilført den ene gruppe af institutioner, og i stedet tilførte det til den anden gruppe. Forskerne bag denne undersøgelse målte øgede mængder af stresshormonerne adrenalin og noradrenalin i børnenes urin ved den lavere normering. En lavere normering øgede også forekomsten af adfærdsforstyrrelser og konflikter og resulterede i en mindsket trivsel. Ændringen i personaletætheden havde særligt betydning for ængstelige og hæmmede børn. Den ringere normering gav samtidig en fordobling af personalets sygefravær, hvilket peger på, at normeringen også kan have betydning for personalestabiliteten. Denne sammenhæng understøttes af en dansk undersøgelse baseret på registerdata.

Hvis man kigger uden for den skandinaviske kontekst, så kan man fremhæve et amerikansk studie, hvor der blev indsamlet data fra i alt 104 integrerede institutioner i tre forskellige stater. I hver institution udvalgte man tilfældigt en spædbarnsstue med børn under 18 måneder, en stue med børn i alderen 1½-3 år og en børnehavestue med børn i alderen 3-5 år. De tre forskellige stater, Massachusetts, Virginia og Georgia, har meget forskellig lovgivning på området, hvilket gjorde det muligt at se på effekten af normering, gruppestørrelse, personalets uddannelse og lønninger samt forældrenes egenbetaling. Studiet konkluderer, at der var en signifikant sammenhæng mellem det, vi kalder proceskvalitet, som handler om interaktioner mellem børn og voksne samt børnene imellem, og de strukturelle parametre, også efter at der var kontrolleret for en række demografiske baggrundsvariable, som ellers ville kunne forklare forskelle i kvaliteten. Et tilsvarende hollandsk studie viser ligeledes, at en ændring af normeringerne til færre børn per voksen gør de voksne mere opmærksomme og anerkendende over for børnene, ligesom børnene bliver tilbudt flere udviklingsrelevante aktiviteter og lærerige lege. I studiet observerede forskerne 217 pædagoger i 64 forskellige institutioner. De samme voksne og børn bliver observeret med henholdsvis en normering på 1:3 og 1:5. Studiet fandt, at høj normering og mindre gruppestørrelse gav hyppigere interaktion mellem det enkelte barn og den voksne, hvor barnet er engageret i samtale med de voksne.
Imidlertid findes der også studier, som ikke finder en sammenhæng mellem normering og kvalitet. Her kan fremhæves en hollandsk undersøgelse baseret på observationer og spørgeskemaer udfyldt af 375 pædagoger i 182 institutioner. I dette studie fandt man ikke en sammenhæng imellem kvaliteten af det pædagogiske miljø og normering eller gruppestørrelse. Derimod fandt man en sammenhæng mellem den pædagogiske kvalitet og grund- og efteruddannelse hos det pædagogiske personale.

VIVE undersøger den isolerede effekt af normering

Ønsker man at komme med et mere klart svar på, hvad den specifikke effekt af ændrede normeringer er, så er der behov for at lave mere end blot en systematisk forskningsoversigt. Det er nødvendigt også at foretage en meta-analyse, hvor man isolerer effekten af normering for de forskellige udfaldsmål på tværs af studier. I en grundig meta-analyse vil man desuden starte med at kvalitetsbedømme de enkelte studier ved at vurdere risikoen for bias i hvert enkelt studie på baggrund af en række fastlagte kriterier. Dette kan sikre, at den effekt, der ses ved ændringer i normering, ikke kan forklares på baggrund af andre variable såsom personalets uddannelsesniveau. På nuværende tidspunkt findes der en hollandsk meta-analyse baseret på 72 studier fra 23 forskellige lande. Studiet er imidlertid alene baseret på studier, som målte på kvalitet ved en hjælp af en bestemt metode ved navn The Environment Rating Scales. I 10 af studierne var det muligt at undersøge den statistiske sammenhæng mellem kvalitet og normering, og denne sammenhæng viste sig at være signifikant: kvaliteten var højere, når der var færre børn per voksen. Der var dog blandt de inkluderede studier i meta-analysen kun et fåtal, som beregnede en kausal effekt af normeringer, hvilket betyder, at det ikke kan udelukkes, at de observerede forskelle i kvalitet skyldes andre faktorer. Endvidere findes der en amerikansk meta-analyse fra 2017 baseret på tre studier, som konkluderer, at der ikke er en sammenhæng mellem børns sprogforståelse og normering i dagtilbud. Denne undersøgelse er problematisk på grund af det lave antal studier, og fordi børns sprogforståelse langt fra er den eneste faktor, som normering kunne tænkes at have betydning for.

På baggrund af dette er vi derfor i VIVE i øjeblikket i gang med at lave en omfattende systematisk søgning, for at kortlægge, om det er muligt at lave en meta-analyse af de kausale effekter af normeringer på alle relevante udfaldsmål. Det er vores håb, at vi med dette studie kan komme et skridt nærmere på at besvare spørgsmålet om, hvad normering isoleret betyder for kvaliteten i dagtilbud.

I mellemtiden må man på baggrund af forskning nøjes med at sige, at der samlet set er en sammenhæng mellem de strukturelle parametre, såsom normering, gruppestørrelse og personalets grund- og videreuddannelse, og kvaliteten af voksen-barn-interaktioner i daginstitutioner.