Fravær i skolen har stadig en social slagside

Problemet har eksisteret i årtier, og gør det desværre stadig: Mange unge færdiggør ikke en ungdomsuddannelse. Det gælder især børn af ufaglærte forældre. En øget indsats mod fravær i folkeskolen kan være en del af løsningen.

Skiftende regeringer har udtrykt ønske om, at vi i Danmark skal være bedre til at bryde den sociale arv. Fogh-regeringen talte om at mindske springet fra bistandsklient til bankdirektør, og den nuværende regering har en særlig målsætning om at hjælpe socialt udsatte børn. 

Men uddannelse går stadig i høj grad i arv. Problemet med, at der er en stor gruppe af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, har eksisteret i årtier. Det gælder især børn af ufaglærte og børn af forældre uden for arbejdsmarkedet, har blandt andet AE-Rådet påvist. Alt sammen på trods af store og gode indsatser af kyndige fagfolk og velmenende, seriøse politikere. 

En indsats for at mindske skolefraværet i grundskolen inden de unge skal begynde på en ungdomsuddannelse kan måske være med til at ændre på statistikken. Der er nemlig en sammenhæng mellem fravær og resultater i skolen, viser et nyt studie fra VIVE, hvor vi blandt andet har set på, hvordan skolefravær påvirker eksamenskaraktererne i 9. klasse. Kan mindre fravær forbedre elevernes resultater, er muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse et stort skridt nærmere.

Vores studie viser også, at der er en sammenhæng mellem morens uddannelse og elevernes skolefravær. Eksempelvis er børn af ufaglærte mødre i gennemsnit 33 procent mere fraværende end alle andre børn set over et helt skoleforløb. Det kan der være mange grunde til. Problemstillingen er kompleks, og der eksisterer næppe et quick fix, der markant kan reducere skolefraværet for denne gruppe elever. Men forskellene i skolefravær kan ikke forklares alene af forskelle i sundhed, trivsel i skolen eller andet. Det indikerer, at der er mulighed for at reducere skolefraværet gennem en målrettet indsats. 

Samtidigt finder vi, at effekten af én fraværsdag i skolen rammer fagligt svage elever mere end fagligt stærke elever. Og værre er det så, at de fagligt svage elever har flest fraværsdage. Den samlede negative effekt på fx karaktergennemsnittet ved 9. klasses eksamen er derfor betydelig. Især for de børn, der har mest hjælp behov. Hvis man forestiller sig, at vi med et snuptag kunne fjerne al skolefravær ville karaktergennemsnittet for elever, der ligger som de laveste fem procent, stige fra 3,20 til 3,85. 

Både skolen og familien spiller en stor rolle for børns valg og gennemførelse af uddannelse. Skolen løfter et stort ansvar for at hjælpe børn fra familier, hvor det at tage en uddannelse måske ikke normen. Her kan  længere skoledage i nogle sammenhænge måske hjælpe de vanskeligt stillede børn. Et nyere amerikansk studie viser dog, at reduceret skolefravær giver en mere positiv effekt end længere skoledage.

Forældre opdrager deres børn og videregiver værdier og normer – ja en hel kultur – som præger børnenes egne ressourcer og uddannelsesforventninger, og som gør børnene i stand til både at tage en uddannelse og klare sig godt på arbejdsmarkedet. Egenskaber som omhyggelighed, arbejdsomhed og ambitioner har vist sig at være væsentlige for senere uddannelse. De stammer i høj grad hjemmefra. Flere forskere peger dog på, at uddannelsessystemet har undergået en forandring så aktiviteter, der før lå i de fleste familien nu ligger hos skolen. Men skolen kan vanskeligt løfte kulturopbygningen alene, og derfor har familien fortsat stor betydning, når det gælder om at få flere til at uddanne sig.

Regeringen vil hjælpe udsatte børn. Det er en god ambition, som vi alle deler. Men skal grundskolen kunne løfte en større del af opgaven med at bryde den sociale arv, er det afgørende, at eleverne dukker op i skolen. Ét indsatsområde bør derfor være en stor og systematisk arbejde for at reducere omfanget af skolefravær. En sådan indsats vil være målrettet de elever, som har mest brug for hjælp, og hvor vi kan forvente en mærkbar effekt og når et skridt længere mod målet om, at flere unge gennemfører en uddannelse.

Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten (betalingsartikel).