Forsker om frikommuner: Lokale laboratorier har skabt nye løsninger på svære problemer

Kan en børnefaglig undersøgelse koges ned fra 50 sider til blot et par stykker A4-papir? Kan digitale samtaler forbedre jobcentrenes resultater? Og kan muligheden for tilkøb af mere hjælp styrke den kommunale ældrepleje?

Den slags spørgsmål stillede 38 kommuner sig selv for godt fire år siden for derefter at kaste sig ud i forsøg med at afprøve nye løsninger som frikommuner.

I alt blev 79 forsøg godkendt af den tidligere regering, hvor af de 57 blev gennemført og nu er blevet endeligt evalueret. Og ser man samlet på de mange lokale eksperimenter, så har de i høj grad bidraget med ny og nyttig viden og erfaringer.

Det vurderer Ulf Hjelmar, der som projektchef ved Vive har haft fingrene nede i evalueringerne af en lang række af de forskellige forsøg.

”Når man ser på tværs af evalueringerne fra de seneste forsøg, så er det navnlig frikommunernes mulighed for at skabe nye løsninger og innovation, som står klart frem,” siger Ulf Hjelmar.

Mere innovation end afbureaukratisering

Den seneste runde af frikommuenforsøg er blevet udsat for en del kritik for at være bøvlet og bureaukratisk tung. Blandt andet fordi kommunerne skulle samarbejde på tværs i såkaldte netværk, og fordi godkendelsen af flere forsøg endte med at løbe ud i sandet.

Den utilfredshed ser man også afspejlet i dele af evalueringerne. Alligevel er forsøgene ifølge Ulf Hjelmar endt som en god illustration af, hvad frikommuner kan bidrage med.

”Der er flere elementer i spil. Både et bureaukratisk element om at få fjernet nogle regler, et innovationsaspekt om at få skabt noget nyt, og så ønsker om at sikre bedre kvalitet og højere effektivitet,” siger han.

Det er særligt frikommunernes innovative potentiale, han hæfter sig ved, når han læser ned over evalueringerne af de forskellige forsøg.

Resultaterne skyldes nemlig ikke udelukkende, at kommunerne er blevet undtaget for udvalgte lovgivningskrav. I flere tilfælde vil de også være påvirket af den opmærksomhed og energi, der bliver lagt i arbejdet med de udvalgte områder i en frikommune.

Frihed fra krav er ikke eneste forklaring

Et konkret eksempel er ifølge Ulf Hjelmar tre kommuners arbejde med sociale børnesager. Kommunerne fik undtagelser fra hele eller dele af fem paragraffer i serviceloven, herunder §50 om børnefaglige undersøgelser.

”På den ene side blev man fritaget fra nogle lovkrav. Men samtidig gik man i gang med at kompetenceudvikle, ændre ledelsesstilen og lave organisatoriske omlægninger. Samlet har det skabt nogle ret markante resultater,” siger Ulf Hjelmar.

Pointen er, at den formelle frikommunestatus og lovdispensation ikke har været det eneste eller nødvendigvis mest afgørende for de opnåede resultater. Og at andre kommuner formentlig vil kunne opnå noget af det samme uden den særstatus, titlen af frikommune giver.

Ser man ned over listen af nu afrundede frikommuneforsøg er det ikke mindst på social- og beskæftigelsesområdet, der er blevet eksperimenteret rundtom i landet.

Politikere venter ikke på evidens

De gode erfaringer fra ni nordsjællandske kommuner om at arbejde med én samlet plan for udsatte borgere på tværs af arbejdsmarkeds- og socialområdet er allerede delvist omsat til ny lovgivning.

Det samme gælder enkelte aspekter af forsøg med større fleksibilitet inden for lov om aktiv beskæftigelsespolitik og for et forsøg, der gav borgere på botilbud mulighed for at betale sig fra at få ledsagelse på ferie.

At enkelte elementer af de mange forsøg er gennemført politisk, inden de endelige evalueringer har ligget parat, vidner ifølge Ulf Hjelmar om, at ambitionen om opnå evidensbaserede indsatser ikke er det mest afgørende i frikommuneforsøgene.

”Det er i hvert fald ikke sådan, at man nødvendigvis venter og ser på den endelige evaluering, inden man går i gang med at kigge på tingene som lovgiver,” siger han.

Går man ind i de konkrete evalueringer, så er det stort set kun forsøgene med tilkøbsydelser i hjemmehjælpen og på plejecentre, hvor Vive kun finder en meget begrænset forandring af praksis.

Skaber forarbejdet for forandring 

Et forsøg med at gennemføre flytninger af borgere, som ikke er i stand til at give deres samtykke, uden inddragelse af Familieretshusene, er blevet benyttet relativt meget i en enkelt kommune - Herning - mens andre kommuner har gjort sig mere begrænsede erfaringer.

I forhold til forsøget om at forenkle sagsbehandlingen i børnesager er bundlinjen i evalueringen, at der er frigjort bedre tid til, at sagsbehandlere kan mødes med familierne og børnene, og at der reageres langt hurtigere på indberetninger.

Ulf Hjelmar kan dog ikke med sikkerhed sige, at andre kommuner vil opnå helt tilsvarende resultater, hvis frikommunernes konklusioner rulles ud på landsplan.

På den ene side vil indsatserne ikke nødvendigvis få den samme opmærksomhed i de resterende kommuner, som de har fået i de oprindelige frikommuner. På den anden side vil frikommuner have gjort et stort forarbejde, som gør det lettere for de efterfølgende kommuner, at rulle de samme indsatser ud.

”Frikommunerne har jo lavet et kæmpemæssigt arbejde med at se på, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Så man har efterfølgende et helt andet grundlag at starte fra,” siger Ulf Hjelmar.

Nye velfærdsaftaler er mere end frikommuner

Derfor har han også store forventninger til, hvad der kan komme ud af de nye frikommuneforsøg – eller velfærdsaftaler – som den nuværende regering har sat i gang med syv særligt udvalgte kommuner.

”Der er jo gået et kæmpe arbejde i gang med at afdække og rydde op i regler og lovgivningsmæssige rammer på området for at få et overblik. Og alt det slipper andre kommuner for at gentage efterfølgende,” siger Ulf Hjelmar.

Han peger på, at de nye velfærdsaftaler både fortsætter i ånden fra de tidligere frikommuneforsøg i forhold til at udvikle nye og smartere løsninger, som vil kunne udbredes til resten af landet.

Men samtidig er velfærdsaftalerne også præsenteret som en del af regeringens nærhedsreform. Og som en ny måde at samarbejde om at udtænke og udvikle velfærden ved at skabe større handlerum lokal og for de ansatte.

”Det man prøver af, er i lige så høj grad, hvordan man kan indrette sig på en måde, der skaber en ny dynamik i den offentlige sektor. Og det er måske lige så vigtigt, som at skabe nye løsninger i konkrete indsatser,” siger Ulf Hjelmar.