Utilstrækkelig data forringer investeringer i socialpsykiatrien

Ambulante besøg i psykiatrien til udgifter på knap 680 millioner kroner, indlæggelsesdage i psykiatrien til 1,4 milliarder kroner og omkostninger til førtidspension på 2,5 milliarder kroner. Det er, hvad gruppen af cirka 30.000 danskere over 18 år med diagnosen skizofreni i gennemsnit koster samfundet hvert år.

Det viser tal fra regneværktøjet ’Beregner for Investeringer i Sundhed’ (BIS), der er udviklet af VIVE. Tal, der er vigtige, når landets økonomer skal regne på potentialet af indsatser til specifikke patientgrupper. Men omkostningerne til en stor del af de kommunale ydelser er ikke en del af regnemodellen. Og det er selvom, at mange borgere ikke alene med skizofreni, men også borgere med mange andre psykiske lidelser, i høj grad anvender dem.

”Det er veldokumenteret, at borgere med psykiske lidelser er omkostningstunge, når det kommer til kommunale ydelser som bostøtte, misbrugsbehandling, socialpædagogisk støtte og tilbud. Men kvaliteten og detaljeringsgraden af data, der er tilgængelig, udfordrer muligheden for, at vi kan regne på de afledte økonomiske effekter af indsatserne,” siger Caroline Louise Westergaard, senioranalytiker i VIVE.

Penge ned i et sort hul

Finanspolitisk har det ofte været opfattelsen, at investeringer i sundhedsvæsenet er penge ned i et sort hul, fordi fokus har været på overlevelse og livskvalitet, men hvor betydningen for den økonomiske vækst og arbejdsdeltagelsen har været ignoreret.

”Når vi skal vurdere, om det kan svare sig at bruge store summer på en ny hospitalsbehandling eller en kommunal indsats, er det vigtigt at inkludere de afledte økonomiske effekter af den investering, der går ud over overlevelse og livskvalitet. Ellers får vi ikke et retvisende billede af, hvad den investering er værd,” siger Caroline Louise Westergaard.

En borger med skizofreni vil eksempelvis modtage bostøtte fra kommunen. Det direkte resultat er forhåbentlig, at borgeren bedre kan håndtere sin hverdag og får øget livskvalitet. Men der kan også være afledte økonomiske effekter af tilbuddet, nemlig at borgeren kan få en større tilknytning til arbejdsmarkedet og har færre kontakter til sundhedsvæsenet.

Kommunernes data halter efter regionernes

Selvom det er vigtigt at regne på de økonomiske effekter af tilbud og behandlinger, er der stor forskel på regioners og kommuners formål og praksis med at registrere data. Når en patient eksempelvis er i kræftbehandling på hospitalet, bliver der registreret detaljeret data om borgeren før, under og efter forløbet. Men når en borger med skizofreni modtager bostøtte i kommunen, bliver der kun delvist registreret data om indhold og omfang af indsatsen.

”Det handler i høj grad om, at der på hospitalerne er en helt anden faglighed og tradition for at indsamle klinisk data og regne på effekterne af dem. I kommunerne er der ikke i samme grad praksis for at måle, opgøre og analysere effekter af indsatser,” siger Caroline Louise Westergaard.

Kvantitativ data kræver samarbejde på tværs

Det er ifølge Caroline Louise Westergaard ikke i kommunernes interesse at lade stå til, og derfor råber de selv efter data, der kan overbevise private og offentlige aktører om, at investeringer i tilbud eller indsatser til socialpsykiatrien kan svare sig.

”Det er vigtigt, at kommunerne, allerede inden de implementerer en indsats, inddrager forskere og analytikere, som er trænet til at arbejde med kvantitative data og har øje for systematisk effektevaluering,” siger Caroline Louise Westergaard. Sundhedsdatastyrelsen er i samarbejde med alle landets 98 kommuner begyndt et større arbejde med at opbygge et nationalt datagrundlag for kommunerne, så de får bedre betingelser for at lave analyser af deres indsatser, udgifter og resultater.

”Det bliver et langt sejt træk både at opbygge en solid database og skabe en ny tradition i kommunerne med fokus på effektmåling. Men når først det lykkes, vil det gavne både den enkelte og samfundsøkonomien,” siger Caroline Louise Westergaard.

Denne artikel er en del af VIVE Magasin nr. 2, 2024. Temaet er Psykiatri.