Unge med dobbeltdiagnoser bruger mange forskellige velfærdsydelser
Socialområdet
Sundhed
Økonomi og styring
Socialområdet, Sundhed, Økonomi og styring
Unge med dobbeltdiagnoser er langt oftere end andre unge i kontakt med sundhedsvæsenet, socialområdet, beskæftigelsesområdet og kriminalforsorgen, hvorfor de i langt højere grad trækker på velfærdsydelserne. Det viser en ny undersøgelse, der er baseret på data om de unges brug af indsatser og ydelser på tværs af velfærdssystemet.
Helt konkret er den gennemsnitlige bruttoudgift til indsatser og ydelser på tværs af velfærdssystemets sektorer 251.238 kroner om året pr. ung med dobbeltdiagnose (2022-priser). Fraregnes den skat, som de unge betaler (inklusive skat af overførselsindkomst), er nettoudgiften på 213.051 kroner.
”Tallene siger noget om, at de unge trækker på mange ressourcer i velfærdssamfundet, men de kæmper også med komplekse problemstillinger, hvor de har brug for støtte på mange forskellige fronter, og derfor er det ikke overraskende beløb,” siger Lars Benjaminsen, seniorforsker i VIVE.
Til sammenligning er de gennemsnitlige bruttoudgifter 150.818 kroner pr. person om året i gruppen af unge med en psykisk lidelse uden et misbrug, og 125.424 kroner pr. person om året i gruppen af unge med et misbrug uden en psykisk lidelse. For en ung, der hverken er registreret med en psykisk lidelse eller et misbrug, udgør bruttoudgifter 52.727 kroner om året, hvoraf SU’en er størstedelen.
Tidlig kontakt med velfærdssystemet
Mange af de unge har allerede siden barndommen og ungdommen haft kontakt med forskellige dele af velfærdssystemet. Dette har ofte været i forhold til behandlinger og indlæggelser i psykiatrien, men der er også en del af de unge, der først har været i kontakt med anbringelsessystemet eller har modtaget øvrige kommunale foranstaltninger.
”Behovet for en tidlig indsats og forebyggende initiativer bliver tydeligt, når vi kan se, at kontakten til velfærdssystemet starter tidligt for rigtig mange,” forklarer Lars Benjaminsen.
Undersøgelsen viser også, at blot ca. 16 procent af de unge med både en psykisk lidelse og et misbrug modtager individuel social støtte efter servicelovens paragraf 85. Denne støtte kan ellers netop anvendes til at give de unge social og praktisk støtte samt understøtte deres kontakt med og brug af indsatser i det øvrige velfærdssystem.
Fakta om undersøgelsen
Dette er en registerbaseret undersøgelse af brugen af velfærdssystemets indsatser og ydelser blandt unge med både en psykisk lidelse og et misbrug.
Undersøgelsens primære analysegruppe udgøres af unge mellem 18 og 24 år, der er registreret med både en psykisk lidelse og et misbrugsproblem over en 5-årig periode fra 2017 til 2021.
Identifikation af de unge i målgruppen er foretaget på baggrund af registerdata fra Landspatientregistret, Register over Stofmisbrugere i Behandling og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister.
Analyser af brugen af velfærdssystemets indsatser og ydelser på tværs af sektorer foretages ved hjælp af data fra en række øvrige registre. Analyserne er foretaget for 2021, der er det seneste år med registerdata for (stort set) alle de indsatser og ydelser, der indgår i undersøgelsen.
Registerdata er indhentet fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen og analyseret gennem Danmarks Statistiks forskerordning.
Bevillingen til undersøgelsen er givet af Helsefonden gennem et samarbejde med UngeAlliancen, der arbejder for, at unge med dobbeltdiagnoser og deres familier får relevant hjælp.
