Oplevelser med sexisme er udbredte på danske universiteter og påvirker karrierer

Når man spørger de ph.d.-studerende på de danske universiteter, om de har oplevet sexistiske hændelser, svarer en stor del af dem ja. Sexistiske hændelser forstås her ud fra Europa Kommissionens definition som uønsket seksuel adfærd eller anden adfærd baseret på køn, der nedværdiger individer på deres arbejdsplads. Det viser en ny undersøgelse fra VIVE rekvireret af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Undersøgelsen afdækker forskellige former for sexisme. Alle formerne opleves hyppigere af kvindelige end af mandlige ph.d.-studerende.

Undersøgelsen viser, at 37 procent af de kvindelige ph.d.-studerende har oplevet mindst en verbal handling, der objektiviserer, ekskluderer eller nedværdiger dem på baggrund af deres køn under deres ph.d.-uddannelse.

32 procent af de kvindelige ph.d.-studerende rapporterer at have oplevet mindst én ondsindet seksuel kommentar, bevægelser eller blottelser. Under denne kategori er ”uønskede seksuelle kommentarer om for eksempel din krop, tøj eller livsstil” det mest udbredte. 22 procent af kvinder har oplevet dette.

23 procent har oplevet adfærd, der indbefatter uønsket fysisk kontakt eller forsøg på det eller seksuel tvang og anden seksuel adfærd, hvor magtrelationer spiller en aktiv rolle. Under denne kategori er ”uønsket fysisk kontakt med seksuelle undertoner, for eksempel klap, kys eller omfavnelse” det mest udbredte. 14 procent af kvinder har oplevet dette. Kategorien indeholder dog også tilfælde af forsøg på voldtægt eller faktisk voldtægt.

Mænd rapporterer ligeledes at have oplevet sexistiske hændelser under deres ph.d.-uddannelse. Omfanget er dog væsentligt mindre end hos kvinder, som det kan ses af figuren nederst på siden.

”En del af forklaringen kan hænge sammen med strukturen på universiteterne. Forskningsmiljøerne har en stærkt hierarkisk struktur, der bruges hyppigt korte ansættelseskontrakter, intern rekruttering og meget kompetitive ansættelsesprocesser, og det kan potentielt skabe grobund for et arbejdsmiljø præget af sexistiske hændelser,” siger Rune Vammen Lesner, seniorforsker i VIVE, der står bag undersøgelsen.

Påvirker fravalg af forskerkarriere

Kvinder, der begynder deres ph.d.-uddannelse i et fagmiljø med et relativt højt niveau af sexistiske hændelser, har en mindre sandsynlighed for at forblive i en forskerstilling på universiteterne efter afsluttet ph.d.-uddannelse end andre kvinder. Det samme gør sig ikke gældende for mænd.

Hvis en kvindelig ph.d.-studerende er i et fagmiljø, hvor under 1 ud af 4 af de ph.d.-studerende oplever sexistiske hændelser, er der 14 procentpoint højere sandsynlighed for, at hun forbliver i et forskerjob på et universitet det år, hvor hun modtager sin ph.d.-grad, set i forhold til, hvis hun har opnået graden i et fagmiljø, hvor 3 ud af 4 har oplevet sexistiske hændelser.

Desuden påviser undersøgelsen, at oplevelser med sexistiske hændelser har betydning i forhold til mental sundhed. Den viser, at ph.d.-studerende, der oplever sexistiske hændelser, har et højere forbrug af medicin mod psykiske ledelser og andre sundhedsydelser, ligesom de har et højere niveau af langtidssygemeldinger i slutningen af deres ph.d.-uddannelse.