Mellemformer er godt for mange elever med særlige behov og er billigere og mindre indgribende end specialtilbud

Visitation af skoleelever til specialtilbud har i en årrække været i markant vækst. Hver plads i et specialtilbud er op til omkring 10 gange dyrere end almenskolepladser for kommunen. Det lægger et markant pres på budgetterne på skoleområdet, og visitation til et specialtilbud medfører i mange tilfælde en mindre sandsynlighed for afgangsprøve og videre uddannelse for eleverne.

En lang række kommuner og skoler har derfor arbejdet på at organisere sig, så man bedre kan tilgodese elevers støttebehov inden for rammerne af almenskolen. Det sker blandt andet i de såkaldte mellemformer, hvor skolen opbygger kapacitet og kompetencer til at kunne undervise en mere sammensat elevgruppe.

VIVE har fra 2021-2023 undersøgt, hvordan 20 skoler i fem kommuner arbejder med mellemformer, hvad eleverne får ud af støtten, og hvad investeringsbehovet er. I samarbejde med de 20 skoler har VIVE også udarbejdet en indsatsbeskrivelse for mellemformerne.

Mellemformer er billigere i drift

De årlige udgifter for de fleste af de undersøgte skoler til drift af mellemformer ligger mellem en halv og en hel million kroner og afspejler blandt andet forskellene i, hvordan skolerne arbejder med organisering og personaleressourcer.

”Disse driftsomkostninger, som måske kan dække støtte til for eksempel 7-10 elever, skal sammenlignes med, at en plads i en specialskole gennemsnitligt koster knap en halv million kroner årligt for bare én elev,” siger seniorforsker Thyge Tegtmejer, der har ledet undersøgelsen.

Mellemformer er enklere at organisere

Thyge Tegtmejer understreger endnu en fordel ved mellemformerne, nemlig at støtten er skoleintern, og derfor i mange tilfælde kan organiseres uden tidskrævende kommunale visitationsprocesser:

”Derudover er det naturligvis også vigtigt, at støtte i en mellemform ofte kan organiseres langt hurtigere end de typisk meget langstrakte visitationsprocesser til de segregerede tilbud, hvor der kan gå lang tid, fra man konstaterer et støttebehov, til en elev faktisk bliver flyttet til tilbuddet. En afledt effekt af den øgede segregering er desværre, at flere elever kommer til at vente alt, alt for lang tid på at modtage den rigtige støtte, og her har mellemformerne virkelig en fordel,” pointerer han.

Mellemformer kan give et stort fagligt og socialt udbytte

Ud over at mellemformer er en billigere og i mange tilfælde hurtigere måde at organisere støtte til elever med særlige behov, så viser undersøgelsen også, at mellemformer både kan medføre et stort fagligt og socialt udbytte for en del af eleverne med særlige behov.

”Eleverne selv oplever, at de har gode muligheder for at få hjælp fra de voksne. Tempoet er roligt, og opgaver og undervisning bliver tilpasset den enkelte. De oplever i mange tilfælde mindre larm og bedre overblik over skoledagen og samspil med de øvrige elever. Det giver faglige resultater og bedre trivsel,” siger chefanalytiker Sarah Richardt Schoop, som også har været med til at gennemføre undersøgelsen.

Også skoleledere, lærere og pædagoger vurderer i stor udstrækning, at mellemformer er et godt værktøj i arbejdet med at støtte elever med særlige behov.

Fortsat behov for specialskoler og specialklasser

Rapporten peger imidlertid også på en række udfordringer og opmærksomhedspunkter for skolers og kommuners videre udviklingsarbejde med mellemformer.

”Undersøgelsen viser, at mellemformer absolut kan noget i forhold til elever med moderate støttebehov, men at rammerne bliver udfordrede, hvis eleverne har omfattende behov for støtte i hverdagen, eller hvis man mangler specialpædagogiske kompetencer på skolen. Det er derfor vigtigt at pege på, at mellemformer ikke kan ordne alt, og at der helt sikkert fortsat vil være et behov for visitation til specialskoler og specialklasser for nogle elever,” påpeger Thyge Tegtmejer afslutningsvist.

Vurdering af mellemformerne

Overordnet kan der skelnes mellem to hovedtyper af mellemformer, som skolerne arbejder efter: 

• Holdbaserede mellemformer, hvor elever med særlige behov modtager undervisning i en kombination af almenundervisning i stamklassen og undervisning på særlige hold.
• Klassebaserede mellemformer, hvor elever med særlige behov forbliver i deres almenklasse, men hvor man søger at tilpasse almenmiljøet både strukturelt og indholdsmæssigt, så undervisningen imødekommer elevernes behov.

Figuren viser, i hvilken grad lærere, pædagoger og skoleledere vurderer, at de to typer imødekommer de særlige støttebehov.