Langt større mistrivsel blandt LGBT+-elever

Der er 13,3 % blandt de unge mellem 15 og 25 år, der er homo- eller biseksuelle, transkønnede eller på anden vis har en seksualitet og/eller kønsidentitet, der placerer dem i LGBT+-gruppen. Og på landets grundskoler, ungdomsuddannelser og FGU-institutioner tegner der sig et dystert billede af trivslen blandt LGBT+-eleverne.

Det viser undersøgelsen ”LGBT+-elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination”, som er udarbejdet af VIVE og bestilt af Børne- og Undervisningsministeriet.

Der er tale om den første større undersøgelse af sin slags.

”Nu får vi for første gang et detaljeret indblik i både den generelle og skole-relaterede trivsel blandt LGBT+-elever, og det er nogle ret markante tal. Selvom der i dag er større åbenhed og accept af forskellige seksualiteter og kønsidentiteter, så viser tallene, at der er markant dårligere trivsel blandt de unge i skolen, der har LGBT+-orientering, end blandt øvrige unge. Det er nogle ret store tal, når der for eksempel er dobbelt så mange med lav livstilfredshed og tegn på svær angst og depression blandt LGBT+-eleverne,” siger Jane Greve, professor MSO ved VIVE.

Blandt alle LGBT+-elever er der godt 40 %, der angiver en lav livstilfredshed, og næsten hver fjerde melder om lavt selvværd. Omkring hver femte LGBT+-elev viser tegn på svær angst og depression. Tallene er cirka dobbelt så store i forhold til de elever, der ikke er i LGBT+-gruppen.

40 % af LGBT+-eleverne i grundskolen angiver, at de har skadet sig selv inden for det seneste år – det samme gælder for 13 % af de øvrige elever i grundskolen. Også på erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og FGU-institutionerne er hyppigheden af selvskade 2-3 gange højere blandt LGBT+-elever end blandt deres klassekammerater.

Zoomer vi ind på henholdsvis grundskoleområdet, ungdomsuddannelserne og FGU-institutionerne, er der nogle enkelte af mistrivselsparametrene, der skiller sig ud på de forskellige uddannelsesretninger. For eksempel skiller FGU-institutionerne sig ud ved, at en relativ stor andel blandt elever både i og uden for LGBT+-gruppen trives dårligt. 

Mindre trygge i skolen og dropper langt oftere ud af ungdomsuddannelser

Mange LGBT+-elever oplever at blive udsat for mobning, fordomme og diskrimination i skolen. I grundskolen og på ungdomsuddannelserne oplever hhv. 35 % og 17-20 % af LGBT+-eleverne at blive behandlet dårligt (mange eller enkelte gange) på skolen.

Størstedelen af LGBT+-eleverne føler sig grundlæggende trygge på skolen, men der er også en betydelig del, der oplever, at de ikke kan være trygge i skolen. Blandt LGBT+-elever i grundskolen er der 16 %, der   sjældent eller aldrig føler sig trygge i skolen. Det samme gælder for 8 % af de øvrige grundskoleelever.

Der er også en betydelig andel på 30-40 % af LGBT+-eleverne, der ikke føler, at de kan gå til deres lærer med problemer, der vedrører deres seksualitet eller kønsidentitet.

Andelen, som har afbrudt en ungdomsuddannelse, er dobbelt så stor blandt LGBT+-unge i forhold til andre unge, og i forhold til andre unge nævner LGBT+-unge oftere sociale problematikker som psykiske udfordringer, problemer i privatlivet og det at føle sig uden for det sociale miljø på skolen som årsager til frafaldet. Og når eleverne spørges ind til deres tanker om fremtiden med hensyn til uddannelse og arbejde, angiver en markant større andel af LGBT+-eleverne, at de er bekymret for ikke at kunne gennemføre deres uddannelse og ikke at kunne få et job efter uddannelse.     

Baseret på spørgeskema og registerdata

Undersøgelsen er baseret på cirka 31.000 besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen ’Ung i 2023 – Plads til alle?’, der blev gennemført i sommeren 2023. Undersøgelsen består af et tilfældigt udtræk af 20 % af hver årgang af unge mellem 15-25 år og havde en svarprocent på 19,6 %.
Det indsamlede data er koblet med informationer fra en række af de danske registre.