For mennesker med svær psykisk og fysisk sygdom giver det ikke mening at adskille krop og sind

Pernille havde skrevet en brainstorm med 24 fornemmelser, hun havde i kroppen. Hun gav hver fornemmelse et tal fra 1 til 10 ud fra, hvor ubehagelige de var: Rastløshed (1), ondt i maven (4), sitren i kroppen (5), kvælningsfornemmelse (7), ensomhedsfølelse (10), psykotiske symptomer – ser fluer (10).

Hendes krop var i konstant alarmberedskab. Hun forsøgte at få styr på de fornemmelser, hun havde i kroppen, og sortere dem ved at skrive dem ned. Pernille har bipolar lidelse, depression, angst og diabetes. Hun er et de mennesker med svær psykisk og fysisk sygdom, som senioranalytiker Iben Emilie Christensen har fulgt i sin ph.d. Fælles for dem er, at de lever med mange forskellige fornemmelser og smerter i kroppen.

”Vi ved, at mennesker med svær psykisk sygdom ofte ikke går til lægen i tide. Og det er der måske en god grund til,” siger Iben Emilie Christensen. ”Det er vanskeligt for dem at afkode de fornemmelser, de har i deres krop, og de bruger mange måneder på at fornemme de symptomer, de har. Er det noget fysisk eller noget psykisk? Jeg anvender begrebet kronisk hjemmearbejde om det, de udfører hjemme, inden de møder sundhedsvæsenet.”

Mennesker med svær psykisk sygdom lever i gennemsnit 10-20 år kortere end resten af befolkningen. I sin ph.d. har Iben Emilies Christensen undersøgt mødet med sundhedsvæsenet for mennesker med svær psykisk og fysisk sygdom.

Forsøger at være ansvarlige patienter

For de mennesker, som Iben Emilie Christensen fulgte i knap halvandet år, gav det ikke mening at skelne mellem psykiske og fysiske symptomer. Det var vævet sammen og svært at adskille. Men alle dem, hun snakkede med, vidste, at de skulle gå til lægen med fysiske sygdomme og til psykiater med psykiske sygdomme for at få den rette hjælp og behandling.

”De har lært nødvendigheden af at opdele deres symptomer, selvom det ikke føles naturligt for dem. Tit bliver de betragtet som besværlige patienter, men de er nogle mennesker, der forsøger at være ansvarlige og gøre det, som de oplever, at sundhedsvæsenet kræver af dem,” siger Iben Emilie Christensen.

Manglende fysiske undersøgelser

Helene er en af de patienter, som har oplevet at blive sendt frem og tilbage i systemet. Hun havde en følelse af, at hendes krop var ved at falde fra hinanden. Hun var bange for, at hun havde multipel sclerose, men hendes oplevelse var, at hun blev sendt fra den ene læge til den anden, uden at de tog hende alvorligt, Indtil hun fik tid hos en neurolog.

Neurologen brugte svære medicinske ord og stillede Helene mange spørgsmål hurtigt efter hinanden. Neurologen bad hende lave komplicerede øvelser med kroppen, og hun lavede mange fejl, som fik ham til at rette på hende igen og igen. Det var på ingen måde en behagelig konsultation. Men til Iben Emilie Christensens overraskelse var Helene glad og lettet, da de forlod konsultationen, fordi neurologen havde rørt ved hende og undersøgt hende fysisk. Det tolkede Helene som et udtryk for, at han troede på hende og hendes symptomer.

Det psykiske overskygger det fysiske

Iben Emilie Christensen fulgte Helene, Pernille og otte andre mennesker i halvandet år. Besøget hos neurologen var en af de få gange, en læge rørte ved en af dem.

”Der var mange ord, men meget lidt kropslig berøring, hverken en betryggende hånd på skulderen eller en grundig somatisk undersøgelse af deres krop. Det var som om, at den svære psykiatriske diagnose overskyggede de fysiske symptomer,” siger Iben Emilie Christensen.

Hun understreger, at der kan være lægefaglige grunde til ikke at gennemføre en fysisk undersøgelse. Men det er kendt fra forskning, at læger rører mindre ved patienter med svær psykisk sygdom. Mennesker med svær psykisk sygdom har både større risiko for at udvikle fysiske sygdomme og for at dø af disse sygdomme. Det er blandt andet af hjerte-kar-sygdomme, luftvejssygdomme, infektioner, kræft og diabetes.

”Så det er virkelig vigtigt, at vi tager dem og deres symptomer alvorligt,” siger Iben Emilie Christensen. Ved overenskomstforhandlinger er det blevet besluttet, at patienter med svær psykisk sygdom kan få adgang til længere konsultationer. I stedet for 10 minutter kan der blive afsat 45 minutter.

”Det er helt fantastisk. Jeg håber virkelig, at det kommer til at gøre en forskel for deres oplevelse af at blive set og hørt. Både som mennesker, der har en psykiatrisk diagnose, og i høj grad også som mennesker, der potentielt kan fejle noget fysisk uafhængigt af den psykiatriske lidelse,” siger Iben Emilie Christensen.

”Et ønskescenarie er helt klart også, at vi kigger på den måde, vi har organiseret vores sundhedsvæsen på. Hvorfor er somatik og psykiatri to så adskilte sektorer?” Hvis sundhedsvæsenet ikke var opdelt, ville det måske lette det ”kroniske hjemmearbejde” med at forsøge at adskille fysiske og psykiske sygdomme. Vi ved jo, at sind og krop hører sammen, påpeger Iben Emilie Christensen.

”Det gør det for alle mennesker, men det bliver bare sat på spidsen, når man har svær psykisk og fysisk sygdom på samme tid.”

Denne artikel er en del af VIVE Magasin nr. 2, 2024. Temaet er Psykiatri.