Borgere med psykisk sygdom og kriminalitetserfaring efterspørger hurtigere adgang til hjælp inden dom

Inden de får en dom, oplever borgere med psykisk sygdom og kriminalitetserfaring, at det er vanskeligt at få den hjælp, de har brug for. De efterspørger lettere og hurtigere adgang til hjælp og mere sammenhængende indsatser.

Psykiatrien kan ikke behandle deres afhængighed, og rusmiddelbehandlingen kan ikke varetage deres psykiske vanskeligheder. Når de indtager rusmidler, bliver de afvist på forsorgshjem og risikerer at ende på gaden. Politiet kører dem til en psykiatrisk afdeling, men kort tid efter udskrives de igen uden en klar plan for, hvordan de skal klare sig i hverdagen.

Sådan lyder nogle af erfaringerne fra borgere med psykisk sygdom og kriminalitetserfaring, som forskere fra VIVE har interviewet.

”Borgerne føler, at de bliver kastebolde i et sektoropdelt system. De oplever, at deres perspektiv og råb om hjælp ofte bliver overset eller tilsidesat i kontakten til forskellige offentlige instanser,” siger Didde Cramer Jensen, seniorforsker i VIVE.

Borgerne føler, at de bliver kastebolde i et sektoropdelt system. De oplever, at deres perspektiv og råb om hjælp ofte bliver overset eller tilsidesat i kontakten til forskellige offentlige instanser

Didde Cramer Jensen, seniorforsker i VIVE.

Borgerne risikerer at havne i et tomrum

VIVEs undersøgelse er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd. Formålet er at skabe viden, der kan støtte myndighederne i at tilbyde den rette hjælp til borgerne.

Borgerne i undersøgelsen har en eller flere diagnoser og flere kæmper med afhængighed af rusmidler. Det betyder, at de er i kontakt med medarbejdere fra flere forskellige myndigheder, der ikke nødvendigvis taler sammen. Derfor risikerer de at havne i et tomrum mellem forskellige myndigheders ansvarsområder.

”Det er først, når de idømmes en psykiatrisk foranstaltningsdom, at mange af borgerne oplever at modtage den hjælp, som de og deres familier har efterspurgt i årevis. Med dommen modtager de en kontinuerlig psykiatrisk behandling og der igangsættes et koordineret og struktureret myndighedssamarbejde mellem for eksempel psykiatri, rusmiddelcenter, jobcenter og kriminalforsorgen, der sikre borgerne den rette støtte,” siger Didde Cramer Jensen.

Borgerne efterspørger lettere og hurtigere adgang til hjælp, der tager udgangspunkt i deres behov. De ønsker en koordineret, kontinuerlig og vedvarende indsats.

VIVEs rapport er baseret på kvalitative interviews med 19 borgere i alderen 21-65 år med psykisk sygdom og en dom for kriminalitet.

Tre opmærksomhedspunkter

Adgang til hjælp: Borgerne har behov for hurtig adgang til hjælp, især i akutte situationer. De fortæller, at det øger risikoen for at begå kriminalitet, når det er vanskeligt at blive indlagt via de psykiatriske akutmodtagelser, og når de oplever at blive udskrevet fra de psykiatriske afsnit, før de er klar til det. Der er desuden behov for fleksibel og tilpasset ambulant støtte, som er skræddersyet til den enkeltes behov.

Helhedsorienteret indsats: Der er behov for en helhedsorienteret indsats med bedre planlægning, koordinering og opfølgning mellem sektorer og fagområder. Der er behov for, at ansvaret for at koordinere placeres hos én central myndighed, og at der etableres klare aftaler om fremtidig støtte og hjælp til den enkelte borger. Det kan blandt andet ske ved at øge anvendelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatrien.

Anerkendelse og lydhørhed: Borgere har behov for at føle sig set, hørt og anerkendt. Flere borgere har oplevet, at deres symptomer på mistrivsel og behov for hjælp er blevet overset. De efterlyser fagprofessionelle, der forstår og anerkender deres perspektiver. Der er behov for, at fagprofessionelle samarbejder med borgerne og tager behørigt hensyn til patientens egne erfaringer og præferencer til støtte og behandling.