Børn trives bedre efter lettere behandling i PPR

Der er potentiale for at mindske børns mistrivsel med lettere behandling i PPR. Det kræver dog, at skolen følger op.

Børn og unge vurderer selv, at de er mindre ensomme og oplever en højere livstilfredshed efter at have modtaget lettere behandling i PPR.

Den positive udvikling kan dog ikke genfindes i deres fravær og trivsel i skolen. Det konkluderer VIVE i en ny evaluering af lettere behandling i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).

”Børnene trives bedre og føler sig mindre ensomme. Vi finder dog ikke den samme positive udvikling for børnene i skolen,” siger Bente Bjørnholt, seniorforsker i VIVE.

Med satspuljemidlerne blev der i 2019 afsat midler til forsøg med lettere behandling i regi af PPR til børn og unge, som ikke trives.

PPR-medarbejderne vurderer, at de har fået kontakt med børn, som de ikke tidligere har haft mulighed for at nå, og at de har kunnet tage fat på børnenes udfordringer tidligere, end de ellers har kunnet.

Jeg synes, at det er yderst relevant, at PPR får mulighed for at tilbyde lettere behandling. Jeg mener, at PPR har nogle helt særlige forudsætninger for at finde børn i målgruppen for behandling, fordi vi jo kender børnene bedre. Med lettere behandling får vi mulighed for at sætte ind tidligere, og vi kan bedre hjælpe de børn, som viser tegn på mistrivsel, men ikke ellers fanges i vores system.

PPR-medarbejder

Hvad er lettere behandling?

Lettere behandling retter sig mod børn og unge i alderen 6-18 år, som ikke trives, men (endnu) ikke har så store problemer, at det kræver en henvisning til psykiatrien. Lettere behandling består af kortere forløb, og kommunerne har arbejdet med 36 forskellige indsatser. Det er for eksempel Back2School, som har fokus på skolevægring, Cool Kids, der fokuserer på angst, Diamantforløbet, der fokuserer på håndtering af vrede, og Mind my mind, der fokuserer på mistrivsel.

Lettere behandling i PPR går på to ben. Indsatserne fokuserer både på barnet selv og på det miljø, barnet færdes, blandt andet på forældre og skole. Det giver mulighed for en bred indsats.

Flere indsatser inddrager familier i intensive forløb, og derfor kan det kræve en del ressourcer af forældrene at deltage.

”Det kan betyde, at forældre med få ressourcer ikke har overskud til at deltage. Derfor kan det være vigtigt at fokusere på, hvordan familier med få ressourcer kan få mulighed for at deltage,” siger Bente Bjørnholt.

Jeg synes, det har været lidt hårdt med alle de møder, der har været. Den første måned tror jeg næsten, vi var der to gange om ugen i halvanden time, nogle gange 2 timer. Men altså, vi var jo villige til at gøre hvad som helst. Men hvad gør en enlig mor for eksempel, som ikke har den tid og ressourcer til at gøre en hel masse?

Forælder

VIVEs evaluering er finansieret af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Hvad er PPR?

PPR står for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Lærere, pædagoger og forældre kan henvende sig til PPR, hvis børn og unge ikke trives. I PPR arbejder blandt andet psykologer, talehørekonsulenter, fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Læs rapporten 'Lettere behandling i PPR'

Læs rapportens hovedresultater