VIVE tager på turne med viden om børneinddragelse og udsatte børns liv
- Børn, unge og familie
- Socialområdet Børn, unge og familie, Socialområdet
VIVE pakker tourbussen med vidensindsamlinger og eksperter og tager ud til størstedelen af landets professionshøjskoler og udvalgte kommuner. Her vil vi tale om faglige emner, der optager både studerende, undervisere og praktikere. Besøgene sker i regi af Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv, og hvert besøg vil tage afsæt i en eller flere udvalgte vidensindsamlinger lavet af VIVE i regi af videnscenteret, som vi driver sammen med Børns Vilkår og Social- og Boligstyrelsen.
”Vi vil altid gerne have vores viden så meget ud at leve som muligt, så nu prøver vi denne her form, hvor vi helt fysisk tager den med os ud til praksis. Samtidig håber vi også på en masse gode spørgsmål og drøftelser af erfaringer med områderne fra dem, der beskæftiger sig med dem til dagligt,” fortæller tilbuds- og projektudviklingschef Hanne Søndergård Pedersen, der er projektleder for VIVEs arbejde i Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv.
Ud over besøgene på professionshøjskoler planlægges også et gå-hjem-møde i henholdsvis Aarhus og København i starten af 2024.
Se alle besøg
På nuværende tidspunkt er disse besøg fastlagt (listen opdateres løbende):
- 27. november 2023 på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole med fokus på tilvejebringelse af børns perspektiver og anbragte børns skolegang.
- 27. november 2023 på VIA University College med fokus på tilvejebringelse af børns perspektiver.
- 20. marts 2023 på UC SYD med fokus på børneinddragelse og metoder til inddragelse af børn med ADHD og autisme.
Derudover er der aftalt besøg på Professionshøjskolen Absalon, UC Syd og Professionshøjskolen UCN på endnu ikke fastlagte datoer i starten af 2024.
Der vil ligeledes blive lagt en række besøg i udvalgte kommuner for at indgå i vidensudveksling og dialog med praktikerne i de pågældende og omkringliggende kommuner. Disse besøg er endnu ikke programsat.
Kontakt
Ved spørgsmål til arrangementerne, kontakt: