Potentiale i at få bedre fat i børn og unges interesse for og viden om science

Den første runde af resultater fra SCOPE-undersøgelsen viser, at danske børn og unge har en masse science-kapital med hjemmefra i form af dannelse. Undersøgelsen har VIVE udført i samarbejde med Institut for naturfagenes didaktik (Københavns Universitet), Københavns Professionshøjskole, VIA University College og Det nationale naturfagscenter Astra.

Skolen kan kombinere dannelse med uddannelse

Rapporten har også bud på, hvor skolens naturfag og undervisningsform kan udvikles til at bygge videre på værdien af det, som børnene har med hjemmefra af science-kapital.

Eksempelvis har undersøgelses- og problembasereret undervisning ofte begrænset plads. Måske kan muligheden i disse undervisningsformer for at støtte elevernes nysgerrighed bygge bro mellem elevernes medbragte interesse og naturfagenes science-indlæring af begreber, processer m.m. Eleverne oplever selv, at man skal være stille, høre efter, tage noter osv. for at slå til i naturfagene. De taler ikke så meget om, at det gælder om at være nysgerrig og undersøgende.

”Vi ser dog, at skolerne gerne vil arbejde undersøgende og problembaseret. Og der er mange gode eksempler på, at det sker derude. Men det tager tid at få det bredt ud. Det kræver nye ting af lærerne, og rammerne skal være til det,” siger chefanalytiker i VIVE Martin Hindsholm, der er medforfatter til rapporten.

Et andet tegn på, at børnenes science-dannelse har mulighed for at gribes bedre af skolens uddannelse er, at børnene har svært ved at se, at det, de lærer i skolen, har noget med dem selv at gøre uden for klasselokalet. Undersøgelsen finder et potentiale for, at undervisningen i højere grad kan knyttes til elevernes interesser, oplevelser og lokalmiljø. Det vil måske kunne hjælpe eleverne til at se, at de faktisk har ressourcer, og at deres oplevelser i hjemmet og fritiden har en værdi i naturfagene.

”Det er vigtigt, at børn og unge kan se, at naturvidenskab har noget med dem selv at gøre, hvis de skal opbygge det, vi kalder en science-identitet, og som blandt andet er at se fremtids- og jobmuligheder inden for natur, teknologi og sundhed,” siger lektor ved KU Henriette Tolstrup Holmegaard, som også har bidraget til udarbejdelse af rapporten.

Socioøkonomisk baggrund får først betydning i skolen

Forældrenes uddannelsesbaggrund og indkomst har ikke så stor sammenhæng med deres børns science-kapital. Men viden fra mange tidligere undersøgelser viser, at forældrenes socioøkonomiske status typisk har stor betydning for hvordan børnene klarer sig i skolen.

”Det er et interessant resultat, som gør os nysgerrig på, hvordan science-kapital omsættes til skoleresultater og uddannelsesvalg. Det er noget af det, vi ser frem til at blive klogere på gennem de kommende målinger af science-kapital,” siger Martin Hindsholm.

Drenge tror mere på egne science-evner

Undersøgelsen viser, at der stort set ikke er forskel på drenge og pigers science-kapital. Til gengæld tyder undersøgelsen på, at flere drenge end piger har en stærk science-identitet, hvor de kan se sig selv i naturvidenskab. Drengene vurderer også i gennemsnit deres egne kompetencer højere end pigerne gør, selvom piger generelt klarer sig lige så godt, hvis ikke bedre, i naturfagene end drengene.

Ny viden giver nye muligheder

Denne første afdækning af børn og unges science-kapital, peger således på en række muligheder i skolernes undervisning til at understøtte og udvikle, at børnene kan forholde sig mere bredt til den teknologiske og videnskabelige udvikling og de samfundsmæssige og etiske problemstillinger, den rejser, men også at undervisningen tydeligere bliver knyttet til børnenes liv og verdenen omkring dem.