Digitale redskaber giver børn og unge nye muligheder for kommunikation med deres myndighedsrådgiver

Digitale teknologier og kommunikationsformer giver nye muligheder for kontakt og kommunikation og bruges i dag i vid udstrækning mellem børn og unge og deres myndighedsrådgiver på det specialiserede område. Det sker gennem forskellige digitale redskaber såsom e-mails, tekst- og billedbeskeder, videoopkald og videomøder, applikationer og sociale medier.

Ny vidensindsamling lavet af VIVE i regi af Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv giver et overblik over muligheder og udfordringer ved brugen af digital kommunikation.

”For mange børn og unge kan hele samspillet med en myndighedsrådgiver og et myndighedssystem godt virke meget tungt. Der kan den digitale kommunikation være en mere tilgængelig og direkte måde for dem at have kontakten på, når de har en myndighedssag – netop fordi det er en kommunikationsform, de er vant til fra alle mulige andre sammenhænge. Så det åbner for nogle muligheder, som begge parter kan se fordelen af i forhold til dialog, tilgængelighed og støtte,” siger forsker Sofie Henze-Pedersen.

Med afsæt i vidensindsamlingen peger hun dog samtidig på, at den stigende anvendelse af digital kommunikation rummer flere faldgruber.

”Netop fordi børn og unge typisk italesættes som nogle, der færdes hjemmevant i brugen af digitale kommunikationsformer, så er det rigtig vigtigt at være opmærksom på, at det ikke gælder for alle. Der kan være særlige omstændigheder for nogle børn og unge, der gør det vanskeligt for dem at indgå i digital kommunikation,” siger Sofie Henze-Pedersen og peger for eksempel på yngre børn og børn og unge med funktionsnedsættelse eller i en meget udsat position.

Derudover skal man også være opmærksom på, at den digitale kommunikation mellem sagsbehandler og børn og unge kan ramme ind i gdpr-lovgivningens grænser for, hvilken type af information der kan udveksles via digitale kanaler og platforme.

Kan sætte myndighedsrådgiveren i etisk dilemma

Som modvægt til de potentialer, som de nye kommunikationsformer rummer, peger en del af de inkluderede udgivelser i vidensindsamlingen også på, at det kan medføre nogle særlige etiske dilemmaer for myndighedsrådgiverne. Det gælder blandt andet i forhold til, hvornår de skal være tilgængelige for kommunikation med børnene og de unge. Samtidig peges der også på den udfordring, at ikke alle myndighedsrådgivere nødvendigvis har tilstrækkelig viden om og færdigheder i at benytte teknologierne.

Læs mere om udgivelsen og om de opmærksomhedspunkter, som vidensindsamlingen peger på, når digital kommunikation anvendes mellem børn og unge og deres myndighedsrådgiver.