- Børn, unge og familie Børn, unge og familie
Vibeke Myrup Jensen
- Børn, unge og familie Børn, unge og familie
Ekspertområder:
- Ulighed og social arv,
- Grundskole
Arbejdsområder
Vibeke Myrup Jensens primære arbejdsområde er evalueringer af større organisatoriske ændringer på grundskoleområdet som for eksempel folkeskolereformen eller initiativet for Læringsløft efter covid-19, og hvilken betydning den slags ændringer har for elevernes læring og trivsel. Social mobilitet er også et centralt nøgleord og særligt, hvad der skal til for at hjælpe mere udsatte børn til et bedre skoleliv. Vibeke beskæftiger sig også med lodtrækningsforsøg på skoleområdet, hvor hun tager del i evalueringer af læseindsatser, blandt andet Læseklar, som er en multisensorisk indsats for at knække læsekoden i 0. klasse. Vibekes forskningsinteresser på dagtilbudsområdet er blandt andet alder ved institutionsstart samt de langsigtede effekter af at have gået i børnehave.
Metoder
Metodisk har Vibeke Myrup Jensen stor erfaring med effektevalueringer på baggrund af registerdata eller større surveys, herunder forskellige former for naturlige eksperimenter. Vibeke har også erfaringer med at gennemføre lodtrækningsforsøg samt erfaringer inden for systematiske forskningskortlægninger.
Baggrund
Vibeke Myrup Jensen har en ph.d. i økonomi fra Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Universitet (2009) og en kandidatgrad fra sociologi på Aalborg Universitet (2006) og har siden 2010 været ansat i det tidligere SFI, nu VIVE.