- Sundhed Sundhed
Thorben Peter Høj Simonsen
- Sundhed Sundhed
Ekspertområder:
- Organisering,
- Psykiatri og sindslidelser,
- Digitalisering og velfærdsteknologi
Arbejdsområder
Thorben Peter Høj Simonsen arbejder primært med kvalitativt at undersøge organiseringen af sundheds- og behandlingspraksisser, gerne med særlig fokus på psykiatrien. Thorben har tidligere studeret ‘helende arkitektur’ som aktuelt koncept i forhold til udviklingen af fremtidens sundhedsfaciliteter, samt hvordan en sådan arkitektur, når den tænkes som konkret og innovativ velfærdsteknologi, former de sociale interaktioner og organisatoriske praksisser i hospitalspsykiatrien. Han har en dybdegående viden om organisationsprocesser, og hvordan sådanne udfoldes i praksis, og er især optaget af hvordan introduktionen af nye teknologier former disse. En gennemgående analytisk interesse er desuden, hvordan sådanne processer har forskellige rumlige og relationelle implikationer.
Metoder
Thorben Peter Høj Simonsen anvender primært kvalitative metoder såsom interviews, observation, skyggemetoder og dokumentanalyse. I sin afhandling om ’helende arkitektur’ i psykiatrien foretog han etnografisk feltarbejde på patientafsnit på et psykiatrisk hospital. Derudover har han erfaring med participatoriske metoder, hvor forskningsdeltagere er aktive medskabere af data.
Baggrund
Thorben Peter Høj Simonsen har en kandidatuddannelse i sundhedsfremme og sundhedsstrategier og socialvidenskab (cand.soc.) fra Roskilde Universitet. Efter at have gennemført et ph.d.-forløb på Institut for Organisation på Copenhagen Business School var Thorben adjunkt på Institut for Business IT på IT Universitet i København. Her var han blandt andet arbejdsgruppeleder i Center for Digital Velfærd og kursusansvarlig underviser på fagene ’organisations og proces teori’ på bacheloruddannelsen og ’organisationsforandringer’ på kandidatuddannelsen. Derudover har han haft forskningsophold ved Royal Melbourne Institute of Technology.