Arbejdsområder
Sine Kirkegaard gennemfører forskningsprojekter og analyseopgaver på ungeområdet og på social- og psykiatriområdet. Hun beskæftiger sig med offentlige-civile samarbejder, og hvordan visioner om samskabelse og borgerinddragelse udspiller sig i praksis. Specifikt er hun optaget af grænser mellem professionelle, brugere og civile aktører, herunder deres forhandling af ekspertise, roller, opgaver og ansvar i velfærdsstaten.
Metoder
Sine Kirkegaard arbejder primært etnografisk og med forskellige kvalitative metoder som deltagerobservation, interview og fokusgrupper. Hun har stor erfaring med at anvende og kombinere forskellige evalueringsmetoder og undersøgelsesdesign, herunder casestudier, forskningsreviews, survey og effektstudier.
Baggrund
Sine Kirkegaard er uddannet cand.soc. og har en ph.d. fra Roskilde Universitet fra 2019. Hun har arbejdet med forskning og evaluering på social- og sundhedsområdet i en årrække. I perioden 2011-2014 var Sine ansat som videnskabelig assistent, student og specialestipendiat i det tidligere SFI, og hun har arbejdet som projektassistent og praktikant hos Rambøll Management Consulting fra 2012-2013. Hun har også tidligere været tilknyttet Københavns Universitet (2009), som studentermedhjælper på forskningsprojekter på Statens Institut for Folkesundhed (SIF).