Arbejdsområder
Nanna beskæftiger sig særligt med dagtilbudsområdet. Hun har gennemført en række projekter om kvalitet i dagtilbud, organisering, styring og ledelse af området. Eksempelvis en videnskortlægning om faglig ledelse af dagtilbud og evaluering af forsøg med frisættelse af dagtilbud fra statslige og kommunale regler.
Nanna har også fokus på tidligt forebyggende indsatser og snitflader mellem almen- og specialområdet, herunder hvordan man kan skabe inkluderede pædagogiske læringsmiljøer i dagtilbud og grundskole.
Metoder
Metodisk har Nanna erfaring med forskellige undersøgelsesdesign og har særligt arbejdet med interview og surveys. Nanna har erfaring med inddragelse af børn og unge i evalueringer og undersøgelser, herunder med børneinterview. Hun kombinerer kvalitative og kvantitative metoder og arbejder ofte med en mixed methods-tilgang. Nanna har endvidere erfaring med litteraturreviews.
Nanna har lang erfaring som projektleder for store og komplekse evaluerings- og undersøgelsesopgaver. Hun har endvidere varetaget en række opgaver med understøttelse af kommunale udviklingsprocesser.
Baggrund
Nanna er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet, og hun har tidligere været ansat i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) dagtilbudsenhed, Socialstyrelsen og Direktoratet for Kriminalforsorgen. Nanna har derigennem erhvervet solide erfaringer med både policyudvikling, implementering, evaluering og resultatopfølgning.