Jeg arbejder med empiriske kortlægninger af forskellige grupper af udsatte borgere og samfundsfaglige analyser, der fokuserer på udsatte borgeres levekår og forholdet mellem udsatte borgeres behov for støtte og velfærdssystemets sociale tilbud. Kortlægningerne og analyserne forankres ofte i et brugerperspektiv og i relation til velfærdssystemets eksisterende tilbud.
Siden 2008 har jeg undersøgt, hvordan sociale tilbud kan styrkes ift. bedre at tilgodese udsatte borgeres behov. Jeg har forsket intensivt i udsatte borgeres risikoadfærd og barriererne mellem udsatte borgere og velfærdssystemet. Igennem årene har jeg erhvervet mig viden om aktuelle behandlingsmetoder i Danmark og udland og udviklet et godt forhold til væsentlige kommunale aktører på det sociale område og toneangivende NGOere.
Parallelt til arbejdet med at producere ny viden på det socialfaglige område fokuserer jeg på udvikling af effektive metoder særligt med henblik på brugerinddragelse af vanskeligt tilgængelige borgergrupper (f.eks. stofbrugere med psykisk syge) og på udviklingen af kvalitativ metode og interviewteknikker.
Som forsker deltager jeg i European Sociological Association’s kvalitative metode netværk og jeg leverer jævnligt reviews til førende internationale tidsskrifter inden for kvalitative metoder, alkohol- og stofmisbrug, risikoteori og socialt udsathed (f.eks. International Journal of Drug Policy, Drug and Alcohol Review, Qualitative Research og Theoretical Criminology).
Jeg underviser i Sociologi på Institut for Folkesundhedsvidenskab og er medlem af de nationale censorkorps for henholdsvis de Folkesundhedsvidenskabelige og relaterede uddannelser og Sociologi. Siden 2018 har jeg været næstformand i Censorkorpset for Sociologi.
Jeg har stærke kompetencer inden for kvalitative metoder og stor erfaring med at interviewe relativt komplekse og ofte vanskelig tilgængelige borgere. Og jeg sørger for at medvirkende videnskablige assistenter og studenter er klædt godt på til de ofte krævende interviewprocesser. Jeg designer for så vidt muligt mine analyse- og forskningsprojekter i samspil med de konkrete aktører, som finanserer projekterne.
På Københavns universitet har jeg vejledt BA- og specialestuderende og undervist i Videregående kvalitative metoder og Sociologisk projektdesign.