Kirstine Karmsteen
Arbejdsområder
Kirstine Karmsteen interesserer sig for frontlinjemedarbejderes arbejde samt borgernes møde med velfærdsstaten. Det drejer sig særligt om området for udsatte og anbragte børn og deres familier.
Kirstine har særligt fokus på myndighedsarbejdet, de dilemmaer og komplekse krav, der karakteriserer det, og hvordan de udspiller sig og håndteres i praksis. Fx hvordan et myndighedsansvar spiller sammen med forpligtelsen til at rådgive og støtte borgeren.
Metoder
Kirstine Karmsteen arbejder med etnografisk metode og med forskellige kvalitative metoder som deltagerobservation, semistrukturerede interview, fokusgrupper og vignetundersøgelser.
Baggrund
Kirstine Karmsteen er uddannet cand.scient.pol. og har en ph.d.-grad i statskundskab fra Aarhus Universitet. Hun har arbejdet med analyser og evaluering på socialområdet i en årrække. I perioden 2010-2019 har Kirstine været ansat som analytiker, videnskabelig assistent, specialeskriver og studerende i ViVE/det tidligere SFI. Hun har desuden været tilknyttet Ankestyrelsens analyseenhed som praktikant i 2013.