Arbejdsområder
Helle Holt har blandt andet deltaget i et større forskningsprojekt om Handicap og Beskæftigelse, hvor hun interviewede mennesker med funktionsnedsættelser i et livsforløbsperspektiv. Hun udfører kvalitativ følgeforskning i evalueringer af beskæftigelsesindsatser for udsatte grupper. Hun har på arbejdspladsniveau set på arbejdsfastholdelse, via caseanalyser undersøgt rummelighed i praksis på kommunale arbejdspladser og undersøgt atypiske ansættelsesformer på kommunale og regionale arbejdspladser. Hun har udarbejdet litteraturstudier om forklaringer på det kønsopdelte arbejdsmarked og undersøgt vidensbehovet i forbindelse med atypiske beskæftigelsesformer og andre nye tendenser i arbejdslivet.
Metoder
Helle Holt arbejder primært med kvalitative metoder:
- Kvalitative metoder i form af det individuelle forskningsinterview, nøgle interview og gruppeinterview
- Caseanalyser, der indeholder både interview, observationer og dokumentanalyser
- Litteraturoversigter
Helle Holt bidrager endvidere til mixed methods-studier, hvor der typisk vil indgå spørgeskemadata, registerdata og kvalitative data.
Baggrund
Helle Holt er ph.d. i politologi i Statskundskab fra Københavns Universitet, 1994. Hun blev ansat som seniorforsker på SFI (senere Vive) i 1996. Hun fuldført Implements projektlederkursus i 2004 og CBS’ Research Management Course i 2008 og deltaget i flere tværinstitutionelle forskningsprojekter: To store forskningsprojekter i samarbejde med Institut for arbejdsliv, RUC, om brugen af it i arbejdslivet og om Tidsmiljøer på arbejdspladser – begge finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden, samt to store forskningsprojekter i samarbejde med Aalborg Universitet og Via College Aarhus om Handicap og Beskæftigelse – begge finansieret af Bevica-fonden. Derudover har hun været projektleder på to store evalueringer af beskæftigelsesindsatser for udsatte ledige – begge finansieret af den A.P. Møllerske Støttefond.