Arbejdsområder
Hans Skov Kloppenborg arbejder med analyser og forskningsprojekter på det specialiserede socialområde, primært det specialiserede børne- og ungeområde. Han har et bredt kendskab til området, hvad end det drejer sig om kommunernes økonomiske og faglige styringspraksis, inddragelse af børn og unge i sagsbehandlingen, relevante registerdata, eller hvilke udfordringer der trænger sig på, når en ny socialfaglig indsats skal implementeres i en kommunal praksis.
Metoder
Metodemæssigt er Hans Skov Kloppenborg bredt funderet og har erfaring med blandt andet kvalitative interviewundersøgelser, spørgeskemadesign, workshopafholdelse, dokumentanalyser, omkostningsvurderinger af sociale indsatser, nøgletalsanalyser samt undersøgelser af forskellige nordiske landes organisering og styringspraksis på socialområdet.
Baggrund
Hans Skov Kloppenborg er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har siden 2012 arbejdet med kommunernes styring, økonomi og indsatser på det specialiserede socialområde i det daværende KORA og nu VIVE.