Arbejdsområder
Hanne Louise Søgaard Jensen arbejder med anvendelsesorienterede analyser og evalueringer af børne- og ungeområdet. Hun har erfaring med forskellige temaer på feltet – blandt andet frikommuneforsøg inden for børnesocialt arbejde, brugen af frivillig støtte til udsatte familier, adoption som indsats til udsatte børn og unge, samvær mellem anbragte børn og deres forældre, efterværn til tidligere anbragte samt specialpædagogisk støtte og inklusion i dagtilbud og folkeskolen.
Metoder
I sit arbejde anvender Hanne Louise Søgaard Jensen både kvantitative og kvalitative metoder. Hovedsageligt arbejder hun med indsamling og analyse af surveydata og interviewdata. Hanne Louise gennemfører ligeledes forskningskortlægninger.
Baggrund
Hanne Louise Søgaard Jensen er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og blev færdiguddannet i 2020. Siden Hanne Louise arbejdet i VIVE.
Tidligere har Hanne Louise fra forskellige vinkler arbejdet med børne- og ungeområdet som pædagogmedhjælper i en specialklasse, som aflastningsperson for et barn med autisme og som studentermedhjælper hos TrygFondens Børneforskningscenter.