Gladis Johansson
Gladis har stor og bred erfaring med at udvikle, tilrettelægge og producere en lang række formidlingsprodukter til offentlige organisationer. Hun har som redaktør, redaktionssekretær og journalist stor erfaring med at udvikle koncepter for magasiner og andre udgivelser til forskellige målgrupper, ligesom hun har stor erfaring med at tilrettelægge og producere udgivelserne - fra ideudvikling til færdigt layout.
Hun har fokus på klar formidling og høj kvalitet i sit kommunikationsarbejde generelt og de konkrete formidlingsprodukter. Hun er en erfaren pressekonsulent og har solid erfaring med at planlægge events.
Gladis har i mange år beskæftiget sig indgående med blandt andet arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet. I VIVE har hun været kommunikationsansvarlig for eksempelvis PISA 2015 og PISA 2018 og for store dele af VIVEs evalueringer af folkeskolereform og erhvervsuddannelsesreform.