Arbejdsområder
Arendse Tange Larsen arbejder blandt andet med forskellige typer sundhedsøkonomiske analyser og evalueringer af teknologier, indsatser, behandlinger og behandlingspraksisser i sundhedsvæsenet. Hun har desuden erfaring med litteraturgennemgang, kortlægninger og komparative analyser inden for sundhedsområdet. I sin ph.d. beskæftiger hun sig specifikt med evaluering af AI-understøttet patientmonitorering og forsøger at kvantificere dets potentiale for at reducere indlæggelsestid og forebygge genindlæggelser.
Metoder
Arendse Tange Larsen arbejder hovedsageligt kvantitativt med registerdata.
Baggrund
Arendse Tange Larsen har en kandidatgrad i Folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet. Hun har været ansat i VIVE siden sin studietid, efterfølgende som analytiker og nu som ph.d.-studerende.